Psykiatrien i Vejle Amt ser fremadVejle Amt11/02-2004 Uanset og nærmest på trods af den nuværende strukturdebat, hvor den fremtidige opgavefordeling mellem amt og kommune også på psykiatriområdet er på dagsordenen, ønsker Vejle Amt at sætte spot på videreudvikling af psykiatrien i Vejle Amt. "Udviklingsplan for psykiatrien i Vejle Amt" har siden 2001 været styrende for udviklingen i amtet. Generelt er de mål der blev sat op nået og mere til. Men psykiatrien er et dynamisk indsatsområde, så i samme periode er en lang række nye udfordringer dukket op. Derfor anbefaler amtets socialudvalg og amtets sundhedsudvalg, at der gennemføres en revisionsproces i 2004, så en revideret Udviklingsplan kan se dagsens lys i starten af 2005. Udviklingsplanen har været ramme for alle de mange aktiviteter på psykiatriområdet de seneste 3 år. Der kan blot nævnes: Samarbejdsaftaler med alle 16 kommuner Etablering af Psykiatriens Døgnkiosk med en akuttelefon og akutpladser 8 steder i amtet. Udvidelse af amtets støttecenterkapacitet med 25% i løbet af 3 år - det er næsten sket uden tilførsel af ekstra amtslige kroner Nyt enstrenget og udvidet behandlings- og støttetilbud til spiseforstyrrede, herunder rådgivningsenhed og nyt støttetilbud - Vejle Amts model for dette indsatsområde er brugt som baggrundsmodel for Sundhedsstyrelsens anbefaling af organisering af indsatsen på dette område Indførelse af EPJ i hele psykiatrien - som det første amt i landet Etablering af Psykiatrisk Informationscenter - har på rekordtid fået en central plads i hele psykiatrien, som formidlingsenhed, uddannelsessted, rådgiver m.v. Psykiatrien har på ca. 4 år gennemført renovering og nybygning i sygehuspsykiatrien for i alt 170 mio. kr., så der kun er enestuer i sygehuspsykiatrien og der er etableret 21 nye døgnsenge Psykiatriens første forskningsprojekter sat i søen -Arbejdsmiljøprojekt udgående fra Vejle afdelingen og deltagelse i et forskningsprojekt omkring betydning af arv og miljø i forhold til skizofreni Depressionsprojekt har sat spot på denne folkesygdom både i forhold til befolkningen, i forhold til afdelingernes behandling af depression og opkvalificering af de praktiserende lægers håndtering af de lettere depressioner Videreuddannelse af størstedelen af de ansatte i psykiatrien i arbejde med kognitiv terapi eller lign. Udviklingsplanen er i det store og hele gennemført, men psykiatrien bliver hele tiden mødt med nye udfordringer. Nye målgrupper presser sig på, der skal drages konsekvenser af erfaringer med nye samarbejdsformer, forventningsniveauet til omfang og indhold af den støtte og behandling vi yder er stigende og økonomien strammer til. Samlet set er den overordnede dagsorden for psykiatrien anno 2004 i høj grad Kvalitet. Udviklingsplanen fra 2001 arbejdede også med kvalitet på forskellig vis, men den overordnede dagsorden for den var i højere grad samarbejde og aktivitetsudvidelser. Der er derfor brug for at få revideret såvel anbefalingerne, som udviklingstendenserne i planen, så den i højere grad kan være retningsgivende for de kommende års indsats i psykiatrien. Det vurderes ikke at der er behov for en større justering af de overordnede principper, mål og forudsætninger, der fremgår af planen i sin nuværende udgave ? tiden er på ingen måde løbet fra dem. Overskrifterne for revisionsprocessen er bl.a.: Kvalitets-/metodeudvikling -herunder: akkreditering, kvalitetsudvikling på tvangsanvendelsen, det gode forløb Tilgængelighed/tidlig indsats - herunder bl.a.: akutteam i sygehuspsykiatrien, den tidlige indsats Brugere og pårørende i psykiatrien - herunder bl.a.: deltagelse i landsdækkende brugertilfredsundersøgelse, videreudvikling af indsatsen over for børn af psykisk syge Specialisering - herunder bl.a. se på specialisering på flg. områder: Børn og unge, gerontopsykiatri, de ikke-psykotiske, borderlinegruppen, personlighedsforstyrrede, sindslidende med misbrug ? de dobbeltdiagnosticerede Samarbejde - herunder bl.a. arbejde med "En sindslidende en samlet plan" "Den succesfulde implementering af Udviklingsplanen har vist hvor langt man kan nå gennem tæt samarbejde på tværs af sektorer, på alle felter og niveauer, høj inddragelse af brugere og pårørende og praksisfolk i den forudgående planlægning. Det kan godt give stof til eftertanke for de der i den nuværende strukturdebat kunne overveje at skille sygehuspsykiatrien fra socialpsykiatrien - en adskillelse vil være at skrue tiden 10-20 år tilbage for psykiatrien" udtaler amtets socialudvalgsformand Bente Gertz Hansen, formand for undervisnings- og kulturudvalget Jørgen Petersen og sundhedsudvalgsformand Leif Mørck, "Strukturdebat eller ej - vi vælger at se fremad i psykiatrien. Uanset hvem der skal levere ydelserne fremover så har mennesker med sindslidelser krav på et opdateret og velkvalificeret støtte- og behandlingstilbud. Det kræver aktiv stillingtagen til og arbejde med de nye udfordringer psykiatrien står med. Efter 3 år trænger Udviklingsplanen ikke til en hovedreperation, men til et "serviceeftersyn". |
||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |